![]()
Grillmad er duften af sommerAF JØRN KEHLET / Mandag 1-5-23 - 06:32HUS & HAVE - De danske sommerdage har genlyd af græsslåmaskiner, grin fra haverne, børns leg, en pilsner i solen og en summende transistorradio bag hækken. Sommeren er der, hvor vi flytter så meget af vores liv ud, som overhovedet muligt – og det inkluderer også vores køkkener. Er du ny i grillkøkkenet, så fortvivl ikke: Det er pærelet at komme i gang, hvis man blot sørger for at begynde det rigtige sted. Og det rigtige sted er ikke at købe for 8.000 kroner selvkørende grillkanon med rotisseri og indirekte varme her og der eller en kuglegrill med en diameter som Rundetårn Man er godt i gang med en fornuftig kulgrill for 5-600 kroner, og du kan anskaffe en gasgrill fra cirka 1.000 kroner. Når du skal i gang med at grille, så er respekt for tid den første lektie. Kan du nå at lade din kotelet marinere natten over i en pose med citronsaft og olivenolie med selskab af lidt frisk rosmarin, knust hvidløg, en stump chili og lidt revet citronskal, så er det en rigtig god start på et godt måltid. Marinade gør også, at du kan vælge en billigere udskæring, fordi det mørner kødet og giver mere smag. Tid betyder også noget for selve stegningen. Bruger du kul, så skal du altid vente længere med at grille, end du tror. Kullene skal være hvide på overfladen, før du smider bøffen på. En gasgrill er hurtigere varm, men også her skal du give tid. Det er risten, der skal være gennemvarm, før du får den ønskede effekt. Husk at al grillet kød vinder i smag på at få lidt tid til at hvile, når det kommer af varmen igen. Tid er også en faktor, hvis du skal have grøntsager på grillen – lyngrillede asparges, squash, halve tomater og majskolber i skiver er sikre træffere, og det er nemt at gå til. Blot skal det vendes med olivenolie, salt og peber i et fad, før det kommer på grillen – og så skal det have nogle få minutter, så du bevarer et godt bid. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Sandvig Bogby arrangererSvaneke Kunst- og Kulturforening: forfattermøde lørdag d. 30. sept. kl. 13.30 i FREM (Svaneke bio)Børnenes Filmklub Rønne LEJLIGHED I SNOGEBÆKTømrer / Maler søgesSandvig Bogby: Smagen af BornholmKontormedarbejderFå det bedre hurtigere - med laserterapiTejn VærftMurer og tømrer søgesLaserterapi i Rønne hos Klinik VelværetFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |