Bornholm får nyt telecenter
Illustrationsfoto

Bornholm får nyt telecenter

AF BJARNE HANSEN / Fredag 15-5-20 - 17:05

RØNNE - Efter TDC har lukket deres erhvervscenter på Bornholm, skal de lokale virksomheder ikke vente længe for at få lokal support igen.


En ny televirksomhed åbner i efteråret en afdeling på Bornholm, hvorfra de vil levere og supportere tele-løsninger baseret på bl.a. TDC’s mobilnetværk til virksomheder.

Det er Lars Falk, ejer af JF Data, der har været med til at få den nye virksomhed til Bornholm. Som indehaver af øens største it-virksomhed har han de seneste dage oplevet stor frustration hos de lokale efter TDC’s udmelding.


- Det er uhensigtsmæssigt for virksomhederne, at de ikke længere kan få hurtig hjælp på øen. De har brug for lokalkendskab og kendskab til deres specifikke løsninger. Det kan en vilkårlig medarbejder i et callcenter på Sjælland ikke give, forklarer Lars Falk.

Den nye virksomhed kommer til at have kontor hos JF Data i Rønne, og den nye virksomhed slår officielt dørene op den 1. oktober, men allerede fra 1. august vil der være mulighed for at få hjælp til de problemer, der ikke kan vente.

Af konkurrencemæssige hensyn kan navnet på den nye virksomhed ikke offentliggøres endnu, oplyser Lars Falk.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce