BRK vil have flygtninge fra Nordsjælland
Arkivfoto

BRK vil have flygtninge fra Nordsjælland

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 3-6-20 - 13:41

RØNNE - Bornholms Regionskommune har henvendt sig til de øvrige kommuner i Region Hovedstaden for at sikre et minimum på 20 flygtninge flytter til øen i 2021.


Kommunen er i dialog med blandt andre Hillerød, Rudersdal, Hørsholm og Halsnæs, skriver Frederiksborg Amts Avis

Bornholm er af Udlændingestyrelsen ikke udset til at skulle modtage flygtninge næste år.

Borgmester Winni Grosbøll (S) håber i stedet på en frivillig fordeling i Region Hovedstaden, så 20 flygtninge, der har opnået flygtningestatus og skal bosættes i en kommune, kan slå sig ned på Bornholm.


- Vi mangler borgere og har brug arbejdskraft på for eksempel sundhedsområdet og i håndværksfagene. Vi har samtidig tradition for en god integration. Men den kræver en jævn tilgang at drive en god sprogskole og ikke en stop-and-go model, hvor vi nogle år ingen modtager og andre år mange, siger borgmester Winni Grosbøll til avisen.

Bornholm modtog flest flygtninge i 2015, nemlig 144. Siden er tallet dalet kraftigt, og sidste år blev kun to flygtninge boligplaceret i landsdelen.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce