![]()
Et anneks med mange mulighederAF JØRN KEHLET / Fredag 26-5-23 - 06:26BOLIG - Mangler I et arbejdsværelse, en teenageafdeling, et hobbyrum eller føles pladsen blot trang i boligen? Hvis svaret er ja, og tilbygningsmulighederne ikke er attraktive eller økonomisk mulige, så kan et anneks ofte være en god løsning. Et anneks kan fås i både store og små udgaver, og en løsning på 15-40 kvadratmeter vil være attraktivt for mange. Det kan være enten til et jagtværelse, en teenageafdeling eller måske et yogarum med plads til sjælen eller et skriverefugie i fred og ro. Det kan også være muligheden for at prøve egen virksomhed af hjemmefra – annekser er set indrettet til alt fra psykologpraksis til frisørsalon. Et anneks giver nemlig muligheden for at skabe et rum eller en bolig, der har en anden stemning end resten af hjemmet – det er der, hvor du skræller rummet ned til lige netop den funktion, der er brug for, og det indebærer en masse fordele. Annekset kan være alt fra den ombyggede garage til den færdigkøbte løsning. Nogle indretter annekser i ombyggede skurvogne eller containere, andre får den færdigbyggede model leveret direkte på matriklen. Et anneks kan anskaffes i alle prisklasser – forvent en startpris på 50.000 kroner og opefter inklusive opsætning og indretning mv. Husk at have luft i budgettet til at anlægge udenoms-arealer (eksempelvis en havesti fra huset til anneks), ligesom der naturligvis skal indlægges strøm. Skal der indlægges vand og kloak i annekset, stiger prisen hurtigt til et højere niveau. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer VVS-Eksperten søger butikselev til RønneShelters, kalmarbrædder og tømmerAutoværksted udlejes 1 juli 23Rensning af fliser kr.35,- pr. Kvm. Udføres af Raz-ejendomsserviceFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |