Damp fra flisbunke udløste storalarm
Arkivfoto

Damp fra flisbunke udløste storalarm

AF BJARNE HANSEN / Søndag 28-6-20 - 09:46

PEDERSKER - Bornholms Brandvæsen blev lørdag kl. 21:16 kaldt ud til en alarm om brand i en større flisbunke ved Østre Sømarken.


Turister i området havde observeret, at det røg kraftigt fra flisbunken, og kontaktede Alarmcentralen. Brandvæsnet rykkede ud med flere køretøjer.

Indsatsleder Michael Grønbech-Dam fortæller, at der ikke var brand i bunken.

- Det er helt normalt på denne årstid, at det damper fra de store flisbunker, som ligger rundt omkring på Bornholm.


Der er ikke fare for brand, men dampene ligner røg. Det opstår, når der er kraftig varme om dagen og det bliver køligt om aftenen og natten, siger Michael Grønbech-Dam.

Han har nu aftalt med Alarmcentralen, at når der kommer en henvendelse til 112 om, at der er ild i en flisbunke, så skal Alarmcentralen i første omgang kun sende indsatslederen ud.

- Der er ingen grund til at vi rykker ud med flere køretøjer, når det ikke brænder, siger Michael Grønbech-Dam, som er glad for at folk reagerer.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce