Der er gang i byggeriet af nye boliger
Illustrationsfoto

Der er gang i byggeriet af nye boliger

AF BJARNE HANSEN / Søndag 28-6-20 - 15:20

RØNNE - Bornholms Regionskommunes boligpolitik ser ud til at have fået vind i sejlene.


Chefgruppen i kommunen påpeger i et notat den positive udvikling, som er udarbejdet, fordi politikerne har nået midten af valgperioden.

“Med hensyn til antallet af nye boliger, sker der en voldsom udvikling. Fra mange år at have ligget meget lavt, er der nu kommet gang i byggeriet. Med 44 boliger overstiger byggeriet af boliger i 2019 det samlede boligbyggeri på Bornholm i perioden 2014-2018.

At der bygges nyt hænger desuden fint sammen med at der fra 2018 til 2019 også kommer flere tilflyttere til øen. Desværre er der også en stigning i antallet, der fraflytter”, skriver chefgruppen.


Øget interesse
Allerede i foråret meddelte Bornholms Regionskommune, at den oplever en voksende interesse for både erhvervs- og boligbyggeri i landsdelen.

Kommunen er i dialog med investorer i forhold til både køb af kommunal ejendom og udvikling af erhverv og boliger.

Øget byggeri skal være med til at skabe grundlaget for den politiske vision om 42.000 indbyggere i 2028. Kommunen håber i den forbindelse på, at det lykkes at få 400 nye boliger inden udgangen af 2022 og 1.200 boliger inden 2028.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce