![]()
Hjemmekogt saft til efterår og vinterOnsdag 17-8-22 - 09:21HUS & HAVE - Denne tid byder på en sand overflod af bær og frugter. Både i haven og i naturen vil der være blandt andet så mange hyldebær og brombær, at der ikke blot er til fuglene men så sandelig også til vi tobenede. Hvis I er med på at gøre en lille indsats for at få hjemmelavet saft og syltetøj på hylderne, gælder det om snarest at gå på rov efter naturens overflod. Selve plukningen behøver ikke være et besværligt stykke arbejde. Gør det til en hyggelig familietur og pluk endelig ikke mere end at I kan overkomme at udnytte gevinsten derhjemme i køkkenet. Her kan vi opfordre til, at man på gammeldags facon koger saft af bærrene i en saftkoger af den slags, enhver husmor var indehaver af, dengang det ikke var almindeligt udbredt at købe færdigkogt saft hos købmanden. Med en saftkoger er man udstyret til at kunne koge store portioner. Alternativt koger man bærrene i en gryde - i de fleste tilfælde med kun lidt vand, for der er jo ingen grund til også at gemme vand på flaske! Det kan tilsættes efter behov, når man engang skal nyde saften. I en saftkoger ligger bærrene på en si. Vandet i bunden af saftkogeren damper op gennem bærrene og trækker den dejlige saft ud af dem. Saften ender i bunden af saftkogeren og kan herfra tappes af. Der skal tilsættes sukker til saften (ren hyldebærsaft er en sur oplevelse!). Tidligere var det meget brugt at hælde saften tilsat konserveringsmiddel på flasker. Men i en tid hvor næsten alle har en fryser, er det oplagt at fryse saften ned i poser. Så undgår man jo også at skulle tilsætte konserveringsmiddel. Det er ikke sikkert, du kan smage forskel på saft købt i supermarkedet og hjemmelavet saft. Men når man en vinterdag nyder den hjemmegjorte saft kan man sagtens overbevise sig selv om, at den hjemmelavede saft nu engang er den bedste. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Tømrersvend søgesVVS-Eksperten søger butikselev til RønneShelters, kalmarbrædder og tømmerAutoværksted udlejes 1 juli 23Rensning af fliser kr.35,- pr. Kvm. Udføres af Raz-ejendomsserviceFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |