Behov i boligen ændrer sig med børnenes alder
Teenageren har andre behov i boligen end en 5-årig, og der bør løbende tilpasses både efter børnenes og forældrenes behov. Foto: Ingimage.com

Behov i boligen ændrer sig med børnenes alder

AF REDAKTIONEN / Fredag 14-1-22 - 09:04

BOLIG - Som små skal de helst være i gåafstand af soveværelset, og som store skal de helst være alt andet.


Tilpas til behovet
Vores hjem skal hele tiden tilpasses de behov, vi har til en bolig, vi alle kan leve og bo i. Og mens forældrene næppe ændrer så meget på behovene gennem tiden, så er der stor forskel på, hvad en 5-årig og en 15-årig ønsker sig og har af behov.

Det er vigtigt, at man undgår at låse sig fast for tidligt. De indretninger og løsninger, man vælger, skal muliggøre, at boligen også kan ’vokse’ med familien. Hvis eksempelvis drømmen er et walk-in-closet ved siden af soveværelset, så kan det være en god ide at lade det begynde som børneværelse, mens de små er mindst - så er de dejligt tæt på. Bor man i hus, hvor det er muligt at indrette afdelinger til forskellige aldre, så er det en god ide at tænke ind. En teenageafdeling – og gerne med egen indgang – er et stort plus, når ens børn begynder at gå senere i seng end en selv.


Teenagere i kælderen
I ældre villaer på Bornholm er kældre ofte en mulighed til ungdomsafdelinger. Husk at isolere ordentligt, og få testet for radon, hvis du vil indrette permanent teenageafdeling i kælderen.

Husk også at lydisolere loftet! Et andet behov, der ofte viser sig i takt med at børnene bliver ældre, er behovet for flere badeværelser. Har I kun det ene, så vil alle i huset have glæde af en fordobling.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce