Kvindelig spritbilist havde promille på 1,22
Illustrationsfoto

Kvindelig spritbilist havde promille på 1,22

AF BJARNE HANSEN / Søndag 6-9-20 - 08:31

HASLE - En 53-årig kvinde fra Hasle har kørt bil med en alkoholpromille på 1,22, og står til en bøde på 3.000 kroner samt frakendelse af kørekortet i tre år.


Kvinden blev rutinemæssigt standset 27. juni kl. 03:39, hvor hun var fører af en personbil ad Haslevej i Rønne.

Da en test viste tegn på, at hun var beruset over det tilladte, blev hun anholdt og bragt til Bornholms Hospital, hvor der blev udtaget en blodprøve til sagen.


Det er denne prøve som har påvist en alkoholkoncentration i blodet på 1,22 promille.

Hvis kvinden ikke vedtager bøden og frakendelsen af kørekortet udenretsligt, så skal sagen behandles ved Retten på Bornholm i den kommende uge.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce