![]()
Det Levende Køkken har fået nye vinduerAF BJARNE HANSEN / Torsdag 10-9-20 - 08:32ØSTERMARIE - Siden slutningen af august har der været travlt i Det Levende Køkken i Østermarie. Alle vinduerne og nogle af dørene i det tidligere plejehjem er blevet udskiftet, hvilket var hårdt tiltrængt, fortæller leder Sussie Holmtoft. - De tidligere vinduer var fra 1957 - dengang huset blev bygget - og de var efterhånden blevet godt sprøde og utætte i kanten, siger Sussie Holmtoft. Nu er det hele fortid, for en stor donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond er, sammen med husets opsparede midler, blevet brugt til renoveringen. - Vi glæder os dagligt over, at vi har fået energirigtigt glas, der kan holde på varmen, og vi er sikre på, at vi også kan aflæse det på varmeregningen, siger Sussie Holmtoft fra Det Levende Køkken. Dele af taget udskiftes - I samme donation er der også midler til, at vi kan skifte taget over festsalen - det nyeste tag i bygningen, som desværre fra start har været lavet forkert. Nu bliver fejlene udbedret, for om små 14 dage går håndværkere i gang med den del også. Vi har sparet op i mere end tre år til vinduesprojektet, men den store donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond har gjort, at vi kan komme i mål med den del af bygningen også. Vi betragter pengegaven, som en stor anerkendelse af det frivillige arbejde, der er forbundet med Køkkenets mange arrangementer og aktiviteter, siger Sussie Holmtoft. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Feriepartner Bornholm vokser – og vi søger to nye kolleger!Bliv Baneforvalter på Verdens Mindste TravbaneFitness mod prostataBORRIJNHOLMSKA JYLAGAVER FRÅ PÆRSKERSENLokal bandagist på Møbelfabrikken2 stk. Kontor/ Behandlerrum / Depotrum/ Rønne Billig mdl. Huslejee 950,- stk.Boskov Maler udfører maleropgaver på hele øenNye vinduer og døre ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |