Atter en travhest handlet til Bornholm
Hesselborg Foto

Atter en travhest handlet til Bornholm

AF CARSTEN BUNDGAARD / Mandag 14-9-20 - 12:10

TRAV - Selvom sæsonen går på hæld investerer bornholmerne fortsat i travheste. Senest har unge Micki Kofod-Mortensen haft læderet fremme og handlet nyt hesteblod i Nordjylland.


- Han har købt Crepe Suzette i vores stald, fortæller hestens nu tidligere træner Kent Friborg til Bornholm.nu.

- Vi afleverede den i går til ham i Odense. Det er en seksårig fejlfri hoppe, som bør være en hest over middel på Bornholm, skønner Kent Friborg.


Crepe Suzette er vinder af tre løb og 92.000 kroner, og med nyerhvervelsen har Micki Kofod-Mortensen fire heste i træning.

Sæsonen for Micki Kofod-Mortensen har indtil videre været lidt blød nougat med en sejr og 5.300 koner i præmier i 10 starter.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce