Kendt trio giver klassisk koncert i Svaneke
Trio Vitruvi har turneret i flere lande, blandt dem USA. Arkivfoto

Kendt trio giver klassisk koncert i Svaneke

AF BJARNE HANSEN / Fredag 9-10-20 - 08:30

SVANEKE - Mandag er der i Kulturhuset Svanekegarden koncert med den internationalt kendte kammermusiktrio Trio Vitruvi.


Trioen består af Alexander McKenzie på klaver (kommer fra Australien), Niklas Walentin på violin og Jacob la Cour på cello. Til at hjælpe sig i Svaneke har de tre herrer inviteret Mattias Palm (kontrabas) og Marie Louise Jensen (bratsch).

De vil på Svanekegaarden fremføre Schubert: Klavertrio i B dur, Op. 99 og Schubert: Forellekvintetten i A-dur, D667.


International karriere
Trioen vandt i 2014 DR P2 Musiks kammermusikkonkurrence og senere på året også vandt 15th Jurmala International Music Competition. Trioen besidder en glødende indføling, et engagement og en dybde, som giver publikum en særlig forståelse af musikken.

2018 var fyldt med vigtige milepæle i Trio Vitruvis karriere. Januar bød på trioens tredje besøg i Londons Wigmore Hall. I april debuterede trioen foran en propfuld koncertsal fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse for ensembler, og højdepunktet i trioens først USA-turné var koncerten i Weill Recital Hall at Carnegie. Også her var der fuldt hus, og der var stående bifald ved koncertens afslutning.


Siden er det gået slag i slag for Trio Vitruvi, der foruden en meget lang række koncerter i danske musikforeninger og ved festivaler også har turneret i Tyskland, Østrig, Rusland, Frankrig, Belgien, Portugal, UK, Kina og som tidligere nævnt nu også USA.

I 2019 gik turen atter til KIna, og Trio Vitruvi fortsætter samarbejdet med Bridge Records med indspilninger af Sjostakovitj’ klavertrioer og de resterende Schubert-trioer.

Ind imellem har den travlt optagede trio nået at besøge Bornholm et stort antal gange og alle gange med stor succes.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce