18-årig dømt for overfald i Nexø
Arkivfoto

18-årig dømt for overfald i Nexø

AF BJARNE HANSEN / Mandag 12-10-20 - 14:19

RØNNE - En 18-årig mand fra Rønne er blevet dømt for et brutalt overfald på en 15-årig dreng i Nexø 15. oktober sidste år.


Dommen lød på 60 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år, hvor han skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen og desuden i behandling for sit narkomisbrug.

Han skal også inden for seks måneder udføre 80 timers ulønnet samfundstjeneste.


Overfaldet skete sammen med fire andre, som også er fra Rønne.

Alle fem er nu dømt for 15. oktober omkring kl. 23:00 ud for Inhouse i Nexø at have væltet deres offer omkuld, hvorefter de tildelte ham adskillige spark og slag på kroppen. De hældte også indholdet af en flaske ud over offeret.


Tre af de andre blev i februar idømt 60 dages fængsel. Den ene, en 19-årig, blev idømt en ubetinget fængselsstraf, mens de to andre på 17 år blev idømt betinget fængsel.

En 15-årig blev kendt skyldig, men straffen blev ikke fastsat.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce