Spritbilist dømt for at true betjent med vold
Arkivfoto

Spritbilist dømt for at true betjent med vold

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 13-10-20 - 14:11

ALLINGE - En 56-årig mand fra Allinge er ved Retten på Bornholm blevet dømt for spirituskørsel og for at have truet en politibetjent med vold.


Den 56-årige blev 19. juni kl. 20:15 anholdt i Aakirkeby efter at have indtaget for meget alkohol til at køre bil.

Da han efterfølgende skulle have udtaget en blodprøve på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital truede han en kvindelig politibetjent ved at udtale, at “næste gang vi ses, så er det med våben”.

Samtidig kaldte han flere gange hende for “fascist”.


I misbrugsbehandling
Dommen lød på 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år, hvor den dømte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen. Han blev også frakendt kørekortet i tre år.

Desuden skal han betale en bøde på 1.000 kroner og gå i behandling for sit alkoholmisbrug.

Den 56-årige modtog dommen.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce