Vildtstriber uden træk i hektarstøttenAF SUSANNE CHRISTENSEN / Lørdag 24-10-20 - 12:11KLUMME - Journalist Susanne Christensen skriver om Bornholm i EU-land. Onsdag faldt den hidtil største modernisering af landbrugsbudgettet på plads. Fra 2023 bliver det valgfrit, om EU’s medlemslande vil udbetale hektarstøtten netto eller brutto. Den danske holdning er, at støtten skal betales brutto, så landmænd får støtte for samtlige hektarer, uanset hvad der gror på dem. Det bornholmske landskab er præget af de smukke, bølgende kornmarker, men det giver desværre en monokultur, fordi det er en ørken for insekter, harer, fasaner og andre vilde dyr, der lever i og af vilde planter. Indtil nu har der stort set ikke været incitament for at oprette små oaser, eller såkaldte biotoper, fordi de bliver trukket i hektarstøtte. Som landbrugsaftalen ligger, kommer der et større incitament til eksempelvis at plante blomsterstriber eller vildtstriber, lægge brak og anlægge vådområder. Der er i øvrigt en kæmpe PR-værdi i at gøre det, fordi det viser, at man er villig til at værne om naturen. Så det kan godt betale sig at granske marken for områder, der kunne blive til en vildtoase. Hvis ikke landmænd finder en måde at gøre det på, så gør politikerne. I de senere år, er der opstået et massivt politisk pres for at landmænd både dyrker deres hektar effektivt og fremmer vilkårene for vilde dyr og planter. Naturforeninger får i stigende grad mere at skulle have sagt, når politikere forhandler. Vi må bare erkende, at landmænd er de mest kvalificerede, fordi ved hvad der giver mest mening i forhold til deres markdrift. Susanne Christensen er EU-journalist og har boet en periode i Bruxelles. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer FødselsdagskoncertVåde Gaver og Bornholmske Specialiteter. Nyt 24 siders Gavekatalog.BORRIJNHOLMSKA JYLAGAVER – KJØVV FOR FANKIJN!Laserterapi i Rønne hos Klinik Velværet v/Henrik SvendsenFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbudLedige Lagerrum i Aakirkeby Indryk rubrikannonce |