Bornholms Brand slap for kampvalg

Bornholms Brand slap for kampvalg

Mandag 26-10-20 - 11:35

RØNNE - Valget af delegerede til Bornholms Brand A.m.b.a. for gruppe 1 er afsluttet.


I opstillingsperioden modtog selskabet et kandidatur fra Ebbe Frank, og da Kjeld Lundbæk efterfølgende valgte at trække sig, er følgende valgt uden kampvalg:

Dennis Skotte Corlin, Klaus H. Hansen, Henrik Tolstrup, Lars Funch Jensen, Allan Hansen, Susan Koch, Christina Andreasen og Ebbe Frank.


Bornholms Brand A.m.b.a. har 24 delegerede, som er fordelt på tre grupper med hver otte delegerede. Hver gruppe vælges for en 3-årig periode. Da der afholdes valg årligt, er en tredjedel af de delegerede på valg hvert år.

De 24 delegerede vælger selskabets bestyrelse på generalforsamlingen og har stemmeret.


Den primære opgave for Bornholms Brand A.m.b.a. er at være hovedaktionær i Bornholms Brandforsikring A/S med 73 procent af aktierne. De resterende 27 procent ejes af Top Danmark. Den sekundære opgave for selskabet er at foretage investeringer til gavn for det bornholmske erhvervsliv.


Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce