![]()
Der kommer et Folkemøde til sommerAF BJARNE HANSEN / Tirsdag 27-10-20 - 11:21ALLINGE - Der kommer et Folkemøde i Allinge i sommeren 2021, fastslår Foreningen Folkemødet. Folkemødet bliver afholdt i dagene 17. - 20. juni. “Vi ser frem til om otte måneder at kunne dyrke den demokratiske samtale der er Folkemødets essens. Det trænger vi som samfund til”, lyder det fra foreningen. Folkemødet er i gang med forberedelserne af en Hovedscene i Allinge med partiledertaler, debatter og uddeling af Dialogprisen. “Derudover glæder vi os til at fortsætte samarbejdet med vores mange arrangører, der laver spændende events. Men vi kan allerede nu sige, at det bliver anderledes til juni 2021. For vi skal selvfølgelig afvikle folkemødeaktiviteter på betryggende vis og på et Corona-tilpasset og sundhedsmæssigt forsvarligt grundlag. Det betyder et mere fleksibelt Folkemøde, hvor vi må tilpasse os de regler og omstændigheder, der vil gælde til sommer. De nuværende COVID-19 restriktioner vedrørende forsamlingsforbud skal naturligvis ophæves før vi kan afvikle et stort arrangement i Allinge som samler mange gæster", skriver Folkemødet. Anderledes folkemøde "På nuværende tidspunkt er det umuligt at sige, hvordan reglerne for store arrangementer vil være i juni måned. Dette håber vi, at arrangører, samarbejdspartnere og alle andre har forståelse for. Men allerede nu forbereder vi et anderledes Folkemøde i Allinge med tiltag, der kan skabe trygge og sikre rammer. Det er blandt andet langt mere plads mellem gæster og events, siddepladser, eventuelle begrænsninger i antallet af fysiske aktiviteter i Allinge, inddragelse af nye områder, deltagertilmelding og publikumsbegrænsning – alt sammen i tæt dialog med myndighederne. Derudover vil vi tilbyde nye digitale muligheder, der kan være med til at sprede samtalerne endnu længere ud. Særligt hvis vi ikke får mulighed for at mødes lige så mange, som vi plejer”, skriver Foreningen Folkemødet. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Flot, billigt butikslokale centralt i Rønnes bymidte udlejes.UrreperationerEFFEKTIV RYGESTOP MED HYPNOSERomsmagning 4. April Kun 199,-Nicolai Kirke i Rønne: Krig og kristendom - hvor er folkekirken?Træningstider: Petanque et spil for alle. Unge, ældre, store, små Forårsloppemarked i Knudsker IF lørdag den 5. aprilEffektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025Ledige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |