![]()
BRK: Ingen vil bygge boliger til hjemløseAF BJARNE HANSEN / Fredag 30-10-20 - 23:37RØNNE - Trods muligheden for store tilskud, er der tilsyneladende ingen på Bornholm, der ønsker at etablere boliger til hjemløse og særligt socialt udsatte borgere. Social- og Sundhedsudvalget i Bornholms Regionskommune skal på sit næste møde drøfte mulighederne. Baggrunden er, at Bygge- & Boligstyrelsen via en pulje på i alt 14,1 millioner kroner har åbnet mulighed for tilskud til etablering af permanente boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper. Mange kan søge tilskud Ifølge kommunen er det et relativt bredt felt, der kan opnå tilsagn om etablering af skæve boliger. Tilsagnet kan gives til privatpersoner, private organisationer, selskaber, fonde, institutioner, foreninger, nye afdelinger tilhørende almene boligorganisationer, almene selvejende institutioner og kommuner. Udbetalingen af tilskuddet er dog betinget af, at boligerne overdrages til en almen boligorganisation, en almen selvejende institution eller kommunen. Tilskuddet på op til 500.000 kr. per bolig kan gives til enten nybyggeri, ombygning eller renovering af eksisterende boliger. Tilskuddets størrelse er betinget af, hvor i landet man bor, hvilket for Bornholm betyder, at det maksimale beløb, der kan søges per bolig er 400.000 kr. Kommunen har ikke umiddelbart kendskab til planer for eller igangværende private og almene byggerier med målgruppen for øje, som kan søge om tilskud til opførelse af skæve boliger. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Afskedsreception for Peter Jørgensen, halinspektør i Nexø Hallen Behandlerrum / Depotrum RønneDommer til Bornholms Brand ParkNye vinduer ?Boskov Tømrer & Maler søger erfaren malersvend til snarlig opstartGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |