Politiet udskrev fartbøder til 20 bilister
Illustrationsfoto

Politiet udskrev fartbøder til 20 bilister

AF BJARNE HANSEN / Mandag 2-11-20 - 09:18

BORNHOLM - Bornholms Politi melder om en rolig weekend, men færdselspolitiet har haft travlt.


Fredag eftermiddag kørte færdselspatruljen hastighedskontrol på Nordbornholm. Det blev til fem hastighedssager indenfor tættere bebygget område, hvor den højeste hastighed blev målt til 80 km/t.

To bilister blev målt til at køre for stærkt uden for tættere bebygget område. Her blev den højeste hastighed målt til 115 km/t, og begge bilister står til klip i kørekortet.


Værst i Pedersker
Lørdag formiddag holdt den automatiske fartkontrol på Søndre Landevej i Pedersker. Her blev 10 bilister målt til at køre for stærkt. Højeste hastighed blev målt til 91 km/t i en 70 km-zone.

Lørdag eftermiddag holdt ATK bilen på Poulskervej i Poulsker. Her blev en bilist målt til at køre for stærkt, 99 km/t i en 80 km-zone.


Falske nummerplader
Lørdag aften blev en bilist standset i Rønne. Det viste sig, at der ikke var tegnet forsikring på bilen, den kørte med nummerplader, der tilhører et andet køretøj og føreren blev ligeledes sigtet for at have ført bilen, på trods af at den ikke var registreret.

Søndag eftermiddag holdt ATK-bilen på Stenbrudsvej i Nexø. Her blev to bilister målt til at køre for stærkt. Højeste hastighed blev målt til 63 km/t i en 50 km-zone.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce