Ung travkusk har to heste i træning
Diana Østervang gav Jonas Mikkelsen sin første sejr. Arkivfoto: Torben Ager / Travfoto Bornholm

Ung travkusk har to heste i træning

AF BJARNE HANSEN / Mandag 2-11-20 - 12:20

TRAV - 23-årige Jonas Mikkelsen har fart på. Han har ikke haft travlicens meget mere end et halvt år. Alligevel har han to heste i træning.


Any Given Monday, som ejes af kæresten Camilla K. Nielsen, er lige kommet til amatørtrænerens træningsliste, mens den anden på listen, Diana Østervang, er han delejer i.

Jonas Mikkelsen har 12 starter i karrieren, og det er blevet til en sejr, en andenplads og tre tredjepladser.


Sejren fandt sted med Diana Østervang 17. oktober, og han har kørt præmier for i alt 12.150 kr.

Jonas Mikkelsen er arveligt begunstiget, idet hans farfar, Niels Mikkelsen, og far, Frank Mikkelsen, har været og er aktive kuske. Jonas’ far gjorde endda sin hobby til levevej, da han blev professionel travtræner og har aktuelt 12 heste på sin træningsliste.




Arkivfoto: Torben Ager / Travfoto Bornholm


Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce