![]()
Kvinde frikendt i sag om millionbedrageriAF BJARNE HANSEN / Onsdag 4-11-20 - 16:04RØNNE - Østre Landsret har kendt 57-årige Eva Charlotte Engell skyldig i underslæb og dokumentfalsk, som foregik, mens hun var Estate-ejendomsmægler i Rønne. Derimod blev hun frikendt for bedrageri i forbindelse med et lån på 3,6 millioner kroner. Eva Charlotte Engell blev i december 2018 ved Retten på Bornholm idømt et års fængsel for dokumentfalsk og bedrageri. Straffen var opdelt, så tre måneder skulle afsones, mens de ni måneder blev gjort betinget med et års prøvetid. Desuden skulle hun udføre 150 timers ulønnet samfundstjeneste. Den tidligere ejendomsmægler blev dømt for dokumentfalsk ved at have påført seks slutsedler og 10 andre dokumenter falske underskrifter for at få det til at se ud, som om salget af husbåde i Hasle Havn gik planmæssigt, selvom der ikke var solgt en eneste husbåd. Eva Charlotte Engell ankede byrettens dom til Østre Landsret, som nu har stadfæstet straffen. Frikendt for bedragerianklage Eva Charlotte Engell blev i landsretten frikendt for anklagen om bedrageri begået mod Ocean Prawns i Nexø. Her mente landsretten ikke, det var bevist, at Eva Charlotte Engell i januar 2017, på baggrund af falske forudsætninger og med urigtige oplysninger om salg af husbåde, kunne opnå et lån på 3,6 mio. kr. til Baltic Sea Side ApS, hun var medejer af, hvorved Ocean Prawns blev påført et tab eller væsentlig risiko herfor, for et tilsvarende beløb. Underslæb Landsretten har til gengæld i modsætning til byretten kendt den tidligere mægler skyldig i underslæb i forhold til et ældre ægtepar i Rønne, der mistede 500.000 kr. i forbindelse med et køb af en lejlighed på Mallorca, som imidlertid blev aflyst efter pengene var indbetalt. Den tidligere ejendomsmægler har fået 14 dage til at tilbagebetale det ældre ægtepar de 500.000 kr., oplyser TV 2/Bornholm. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer CLAIRVOYANT MEDIE & HEALER Gitte BolinStenslag i forruden ! Fortvivl ikke....Generalforsamling 3F BornholmKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025Jens Møller Gudhjem A/S søger bygningsmaler med grønne fingreEffektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKoncerter i Bodils have (Cafe lille Per)Det sker i Cirkusbygningen og Sandvig BogbyNye vinduer ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |