Mangelfuldt færgeberedskab

AF Bjarne Hansen / Fredag 1-5-09 - 08:46

En redningsøvelse ombord på Bornholmstrafikkens "Povl Anker" torsdag eftermiddag afslørede katastrofale huller i beredskabet.

En figurant fortæller, at besætningen var så dårligt uddannet, at hvis der havde været tale om en virkelig brand på færgen, så var over halvdelen af de sårede brændt ihjel.

Blandt andet måtte et af færgens røgdykkerhold opgive at redde passager, fordi et iltapparat var tomt. Desuden havde holdet ikke medbragt det nødvendige slukningsudstyr.

Heller ikke et nyt røgdykkerhold havde medbragt det nødvendige slukningsudstyr.

Det tog omkring tre kvarter at finde alle de tilskadekomne, og da der skulle ydes førstehjælp, kendte besætningen ikke udstyret. De måtte derfor opgive at yde førstehjælp og tilkaldte brandfolk for at høre, hvordan udstyret virkede, beretter figuranten.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU