Winni Grosbøll (S) bliver Bornholms nye borgmester med opbakning fra Venstre, Dansk Folkeparti og Borgerlisten.
Winni Grosbøll er 33 år, er gift og har tre børn. Hun er cand.mag i historie og samfundsfag, og ansat på Bornholms Gymnasium.
Venstre får posten som viceborgmester og to formandsposter for at støtte den socialdemokratiske borgmester, nemlig i Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Skoleudvalget. Desuden får partiet formandsposterne i Nexø Havn og Østkraft samt Biokraft.
Socialdemokraterne får ud over borgmesterposten også formandsposten i Beskæftigelsesudvalget, Socialudvalget samt Rønne Havn.
Borgerlisten får Fritidsudvalget samt formandsposten i Bornholms Forsyning.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.