Søkablet, der forbinder Bornholm med strøm fra Europa, er ude af drift, og store dele af øen er ramt af en strømafbrydelse.
Det oplyser vagthavende hos Østkraft i Rønne.
Kl. 11.41 udkoblede Energinet.dk's kabel mellem Sverige og Bornholm på grund af en fejl. Årsagen til fejlen er endnu ukendt.
"Vi har søkablet ude, og vi ved ikke, hvornår vi har strøm på igen," siger vagthavende.
Kabelfejlen har medført, at store dele af Bornholm er uden strøm.
Østkraft arbejder på at genetablere forsyningen ved at starte egne kraftværker. Men nogle steder kan der endnu gå et stykke tid, inden der atter er strøm i ledningsnettet.
Energinet.dk meddeler, at 60kV søkablet til Bornholm udkoblede kl. 11:41, i Hasle. Der fejlsøges i øjeblikket.
Seneste nytØstkraft meddeler kl. 12:23, at søkablet er udkoblet, men forløbige undersøgelser viser at kablet ikke er beskadiget.
Områderne Rønne Syd, Nexø og Svaneke har spænding, og Blok6 hos Østkraft er i drift.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.