Nu har du chancen for at vinde en dansk mester

Nu har du chancen for at vinde en dansk mester

AF CARSTEN BUNDGAARD / Tirsdag 9-2-16 - 06:39

TRAV - For første gang nogensinde i den bornholmske travsport udbydes en dansk mester på anparter, og hvor en af anpartshaverne vinder hesten til ejendom inden næste jul.

Det handler om 2013 DM-vinderen og Derbytoeren – hesten Open, som Bornholm.nu sammen med en håndfuld anpartshavere har købt som anpartshest, for at udbrede kendskabet til travsporten på Bornholm.

Vi tjener ikke en krone på projektet. Formålet er at få endnu flere til at kaste sig over den skønne travsport.

Milliontraveren Open udbydes i 125 anparter á 1.000 kroner, og der er tale om et engangsbeløb. Anpartshaverne får ikke flere udgifter.

De 1.000 kroner inkluderer alt. Træning/sko/forsikring/mad/transport med mere, og i beløbet indgår en middag på Bornholms Brand Park.

Hver gang Open forhåbentlig løber en præmie hjem, trækker vi lod om præmien blandt ejerne, efter 10 procent af præmien er fratrukket til hestens træner Frank Mikkelsen.

Præmierne udbetales i portioner á 1.000 kroner, inden den helt store, finale.

Ved årers sidste løbsdag på Bornholms Brand Park trækker vi lod blandt anparthaverne om, hvem som skal have Open til ejendom, efter sæsonen er forbi på Bornholm.

Hvilken enestående mulighed for at komme ind i travsporten, med mulighed for at komme i centrum, for kun tre kroner om dagen!!!!!!!!

Open er for øjeblikket i fuld træning hos træner Jeppe Juel i Aalborg, og forløber træningen godt, bliver Open startmeldt til løb i Charlottenlund i næste uge, med 40.000 kroner i præmiepuljen.

Den eventuelle præmie i København tilfalder ejerne i Team Bornholm.nu.

Uanset om Open skal løbe i København i næste weekend, kommer hesten til hovedstaden, for at blive fragtet videre til Bornholm, til sit nye hjem, i stalden hos championtræneren Frank Mikkelsen.

Hvor meget har Open så indløbet de senere år, her følger facts:

2012: 122.408 kroner
2013: 292.319 kroner
2014: 168.553 kroner
2015: 75.764 kroner

DM-vinderen Open er totalt vinder af 1.415.050 kroner.

Medlemskab af Team Bornholm.nu og anpart i Open sker ved henvendelse til Bjarne Hansen, telefon 31208429, eller red@bornholm.nu

Open vil blive fremvist for vogn ved årets første løbsdag på Bornholms Brand Park.

Anparterne sælges efter devisen først til mølle.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Mandag 19-1-26 - 09:05
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 20-1-26 - 16:47
Dødsfald
DØDSFALD Mandag 19-1-26 - 16:19
Dødsfald
DØDSFALD Torsdag 22-1-26 - 13:34
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU