TRAV - Travsportens danske 2013 mester Open kommer måske allerede til dens kommende træner Frank Mikkelsen på Bornholm på torsdag.
Det bliver en kendsgerning, hvis milliontraveren ikke startmeldes på tirsdag til næste uges lørdagsløb i København.
Der startmeldes på tirsdag til løbene i hovedstaden den 20. februar. Den bornholmske transportør Torben Dahl Pedersen er på vejene i Jylland på torsdag.
- Jeg har en plads ledig i bilen til Open, hvis det bliver aktuelt, oplyser Torben Dahl Pedersen.
Løbet næste lørdag i København er over derbydistancen tre kilometer, en distance Open behersker til fulde. Det viste den i Dansk Trav Derby, hvor Open blev nummer to.
Open har 34 Top 3 placeringer i i 82 starter, hvoraf otte sejre. Rekorden er 1.10,8a mens præmiesummen andrager 1.415.050 kroner.
Der er nu kun et fåtal anparter tilbage i Team Bornholm.nu hesten Open.
Henvendelse på red@bornholm.nu.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.