Polen vil omdirigere sin miljøfarlige skibstrafik så den går nord om Bornholm i stedet for syd om øen.
Sverige har protesteret over de polske planer, fordi olie- og kemikalietankere vil komme tæt på Skånes kyst, rapporterer den svenske tv-avis, Rapport.
Den svenske minister for infrastruktur, Ulrica Messing vil forsøge at overtale Polens transportminister til at ændre sin beslutning, fordi ændringen af sejlruten vil øge risikoen ved skibstransporterne.
I farvandet nord for Bornholm er der indført særlige restriktioner for skibstrafikken, fordi Bornholmsgattet er tæt trafikeret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.