Folkemødet udløser ikke overpriser
Illustrationsfoto

Folkemødet udløser ikke overpriser

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 21-3-18 - 10:29

ALLINGE – Kritikken af overnatningspriserne i forbindelse med Folkemødet i Allinge før højsæsonen er ubegrundet, mener Hotel- & Restaurationsbranchens Arbejdsgiverforening.

På HORESTA Bornholms generalforsamling på Det Gamle Posthus i Allinge glæde formanden, hotelejer Benny Schou, Hotel Balka Strand, sig over, at en ny rapport fra Center for Regional- & Turismeforskning i Nexø viser, at Bornholm har en fair pris på de kommercielle overnatninger.

- Prisen i Allinge ligger lidt over højsæsonpriser, og på resten af Bornholm svarer priserne til højsæsonniveau, hvilket også er fair, når vi befinder os i en markedsøkonomi, sagde Benny Schou.

Modstand mod certificering
Foreningen Folkemødet har ønsket at lave en certificering af overnatningssteder på Folkemødet, men det er HORESTA imod.

- Et forslag går på at certificere overnatningssteder i form af blandt andet et klistermærke, som kendes fra Smiley-ordningen. HORESTA kan ikke støtte dette forslag. Vi mener blandt andet, certificeringsordningen vil være i strid med konkurrenceloven, som forbyder aftaler, der har til hensigt at kontrollere eller regulere prissætning, betonede Benny Schou.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Lørdag 3-1-26 - 10:00
Dødsfald
DØDSFALD Søndag 4-1-26 - 11:09
Dødsfald
DØDSFALD Mandag 5-1-26 - 14:37
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 6-1-26 - 16:29
Dødsfald
DØDSFALD Onsdag 7-1-26 - 16:20
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU