ØSTERLARS - Bestyrelsen Østerlars Brugs synes ikke, byens borgere skulle snydes for at fejre Sankt Hans.
Så efter at borgerforeningen havde aflyst Sankt Hans aften i Østerlars på grund af brændingsforbud, samlede bestyrelsen i Østerlars Brugs arrangementet op og afvikler det lørdag på legepladsen på Vinkelvej.
- Vi har i stedet for bål lagt op til, at man skal komme udklædt som heks og i stedet for et fakkeloptog gennem byen, som traditionen sig ellers byder, får vi forhåbentligt et flot hekseoptog. Til de bedst udklædte er der fine præmier at hente hjem i form af sponsorgaver fra Restaurant Brøddan og Bornpark minigolf, oplyser bestyrelsen for Dagli'Brugsen Østerlars.
Da der ikke må laves bål eller grilles, laver brugsen en særlig Sankt Hans menu, som kan bestilles i brugsen indtil fredag kl. 17:00, men egen mad er også tilladt at medbringe.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.