Redaktionen har fra Reno Kure i Allinge modtaget følgende indlæg vedrørende dommerkonflikten i fodboldverdenen:

Kære Kim Bjelstrand, formand for DBU Bornholm.

Jeg er selv far til to sønner, der er meget aktive i foreningslivet, primært som dommere. Derfor er det jo af og til svært, ikke at engagere sig i hvad der angår ens sønner. Af samme grund har jeg også fulgt med i konflikten mellem fodbolddommerne og DBU, og senest kan jeg læse en udmelding fra dig med overskriften ”Forhandlinger med DFU udelukket”.

Med erfaring som mangeårig leder i det bornholmske fodboldliv synes jeg altid, der har været et godt samarbejde med dommerne. Derfor er det ærgerligt at se, hvordan du nu forsøger at skabe splid mellem klubberne og dommerne. Desværre kan jeg se på de bornholmske medier, at det til dels er lykkedes for dig.

Jeg kan videre konstatere, at Bornholms Tidende tirsdag valgte at bringe en hel side om DBU Bornholm og deres holdninger i konflikten. Avisen ønskede dog ikke efterfølgende at bringe argumenter mod disse holdninger, da jeg tog kontakt til Bornholms Tidende. Det er måske værd at have in mente i henhold til deres formidling af konflikten.

Men først og fremmest ærgrer det mig meget, at du, Kim Bejlstrand, lader til, ganske ukritisk, at viderebringe den fordrejende retorik du har fået leveret fra DBU-hovedsædet ovre i Brøndby. Det lader til, at du har glemt at sætte spørgsmålstegn ved påstandene, før du videreformidler dem. Så lad mig hjælpe dig lidt på vej, og lad os sammen gennemgå konfliktsituationen.

Den umiddelbare årsag til hele konflikten lader til at være det honorar, som dommerne modtager. De har siden 2009 modtaget 200 kr. for en kamp på 90 minutter. Dommerne får deres honorar som en omkostningsgodtgørelse pr. kamp, for de merudgifter de har i forhold til en udøver, som har fordelene ved en idrætsforening. Dommerne står nemlig helt alene med deres udgifter i form af køb af dommertøj, linjeflag, tøjvask med mere.

Siden 2009 har omkostningsgodtgørelsen været den samme, 200 kr., trods det at udgifterne er blevet større jf. inflationen. Det er altså blevet dyrere at være dommer, men dommerne har ikke tilsvarende fået mere i godtgørelse. Derfor vælger dommerne i efteråret at indkalde DBU til forhandlinger. DBU melder dog tilbage, at hvis en forhandling åbnes, så skal dommerne have MINDRE i godtgørelse.

Dommerne vælger derfor sidst i februar, igennem deres interesseorganisation, DFU, at varsle, at hvis DBU ikke vil deltage i nogen som helst forhandlinger af godtgørelsen, så vil dommerne ikke dømme kampe for DBU pr. 1/4.

DFU kommer samtidigt med et forslag om at hæve honoraret til 218 kr., så det har fulgt inflation siden 2009. Altså en stigning på 18 kr. pr. kamp, eller 70 øre pr. spiller pr. kamp (udregnet med 13 spillere på hvert hold), hvis merudgiften skal afholdes direkte af klubberne og udøverne.

DFU inviterer altså til forhandlinger med et udspil på 218 kr. Der er intet krav om noget beløb man VIL have, men der er et udspil, som man selv mener er fair. Man ønsker blot at DBU kommer til forhandlingsbordet. DBU vælger dog blankt at ignorere invitationen til forhandling.

Til gengæld vælger DBU efter et par dages tavshed at ophæve samarbejdet med DFU, fordi dommerne havde et UFRAVIGELIGT krav om 218 kr, som man ”truede” DBU med.

Det er en stor løgn af dimensioner, som du, Kim Bjelstrand, er med til at videregive til det bornholmske fodboldliv. Der er ikke nogen forhandlinger, der kan refereres til, med påstanden om at der skulle være et ufravigeligt krav på 218 kr. – for man mødtes aldrig!

Hvis du læser pressemeddelelserne fra DFU, kan du se, at de 218 kr. INTET sted står benævnt som et krav, eller er ufravigeligt. Så der vælger DBU, og du med, simpelthen at sparke bolden helt ud af stadion. Og når DBU så efter at man har ophævet aftalen med DFU, efterfølgende tilbyder dommerne 207 kr., hvis de melder sig individuelt under DBU, udenfor DFU, så bliver det bare fjollet. Hvor kommer de 7 kr. pludselig fra, når man hele tiden konsekvent har meldt ud, at dommerne skulle have MINDRE? Og hvorfor har man aldrig taget de 7 kr. med til forhandlinger med DFU? Det er jo ganske enkelt en selvhenter af dimensioner.

Hvis DBU nu alligevel har pengene til at forhandle, og det ikke er det økonomiske aspekt, der ligger til grund for konflikten fra DBUs side, jamen hvad er det så?

For mig at se er det meget simpelt – det handler om, at det er en torn i øjet på DBU, at dommerne i samlet flok, i deres interesseorganisation DFU, vil have indflydelse på egne vilkår. Derfor forsøger DBU at sætte DFU uden for indflydelse. Dommerne sætter bl.a. krav om at der løbende er efter- og videreuddannelseskurser for dommerne. Det var noget, der i sommeren 2012 kulminerede med, at DBU havde lavet en regnefejl i en TV-aftale, og pludselig manglede DBU penge. For at spare pengene valgte man natten over at sløjfe alle dommerkurser (både for kommende og daværende dommere) resten af året – i hele Danmark.

DFU gik dog ind og fik lavet et nødtvunget kompromis, hvor kurserne alligevel blev afholdt, men hvor nye dommere nu skulle betale 1.900 kr. til DBU, i stedet for de eksisterende 1.085 kr., for at blive dommer.

Det var et kæmpe irritationsmoment for DBU, at dommerne kunne fremsætte deres holdninger i flok igennem DFU, og at DBU måtte ændre deres spareplaner.

Og det er også i denne sammenhæng, at jeg simpelthen ikke kan forstå dig, Kim Bjelstrand. For vi er som bornholmere flasket op med, at vi i den store helhed i Danmark ikke fylder ret meget geografisk, og derfor ofte overses eller bliver klemt.

Vi ved af erfaring, at skal vi nogensinde rykke noget ”ovre”, om atomaffald eller lign. sager, så skal vi organisere os sammen og fremføre vores meninger med én stemme. Enkeltvis rykker vi intet, så er vi bare en flok råbende øboere, der ikke tages seriøst. Står vi sammen, står vi stærk som én ø – og så kan vi langt bedre rykke ved beslutningsprocesserne.

Hvordan kan du, Kim Bjelstrand, støtte denne manøvre af DBU, hvor man vil sætte dommernes velfungerende organisation, DFU, ud på et sidespor, ved pludselig at nægte at samarbejde med dem og forhindre dommerne i at de har indflydelse på deres egne vilkår?

Du burde som bornholmer kunne se perspektivet i at dommerne, med deres lille antal, nemt ”drukner” i det store DBU, hvis de ikke får lov til at stå sammen og organisere sig i form af DFU, som kan samarbejde med DBU.

Du vil sikkert svare, at dommerne sagtens kan være medlem af DFU stadigvæk, DBU vil bare ikke samarbejde med DFU. Ja vist, men det ændrer ikke ved, at DBU har opsagt samarbejdsaftalen med DFU, og man derfor ikke længere vil have nogen fælles og organiseret dommerorganisation på de udvalgsposter indenfor de dommerrelaterede udvalg under DBU. Det er meget konkret at sætte dommerne udenfor indflydelse på egne vilkår.

Overfor Bornholms Fodbolddommerklub, BFK, har du også gjort meget ud at understrege at BFK, og dermed DFU, ikke ”ejer” dommerne. Du er dog ikke sen til at insinuere, at dommerne dog rent fagligt er ejet af DBU. Det er da dobbeltmoralsk. Dommerne ejes ikke af nogen som helst. Men man skal jo som dommer eller udenforstående ikke bruge meget mere end 5-10 minutter på at forstå, at denne konflikt kun handler om at man fra DBUs side ønsker at køre dommernes indflydelse på egne vilkår helt ud af stadion.

DBU har i mangel på bedre argumenter også smidt årsagen på konflikten over på, at det faktisk er UEFA og FIFA, der dikterer at man ”… ikke må uddelegere kompetencer på dommerområdet til interesseorganisationer.”. Det er igen en direkte fordrejning samt spin og retorik af værste skuffe.

Samarbejdet mellem DBU og DFU har eksisteret i mange år, og det skal bemærkes, at DBU netop blev godkendt af UEFA på en konference i 2009 på disse vilkår.

Så kære Kim Bjelstrand, i stedet for at agere ballonskipper på de mange balloner fyldt med ren og skær varm luft som du får leveret af DBU, kunne du så ikke forholde dig til den faktiske situation, og gøre en indsats for at DBU kommer til forhandlingerne i stedet for al den hårde retorik om, at man aldrig igen vil samarbejde med DFU? Det er den eneste måde, hvorpå vi igen kan komme i gang med vores dejlige fodbold på øen.

Jeg håber, at ovenstående også kan være medvirkende til en bedre forståelse for både klubberne og deres trænere, som ganske ufrivilligt er blevet en del af denne fastlåste situation.


Med venlig hilsen
Reno Kure
Sdr. Strandvej 1
3770 Allinge

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.