KLUMME - Journalist Susanne Christensen skriver om Bornholm i EU-land.

Under larmen fra bomber, trusler og en atomaftale i laser, hørte de færreste nok EU-kommissær for beskæftigelse Nicolas Schmit sige, at han vil ”gøre alt” for at garantere den danske model.

Debatten om en europæisk mindsteløn er blusset op igen. Denne gang vil Von der Leyen-kommissionen lægge handling bag ordene. Helt præcis til marts.

Det er da også en sympatisk tanke. Der findes en stor gruppe mennesker i Europa, som har to-tre job og stadig intet livsgrundlag. En fælles mindsteløn kan hæve deres levestandard og dermed mindske vores sociale dumping. Men det kan ødelægge den danske model. I stedet kan vi se frem til små, konstante reformer, uendelige strejker og et arbejdsmarked, hvor det er noget nær umuligt for nyuddannede at komme ind. Lidt ligesom i Frankrig og Spanien.

Schmit har nu lovet at eliminere risikoen for, at EU-Domstolen kan træffe en afgørelse om, at særlige hensyn til Danmark er ugyldige, hvis en arbejdstager skulle rejse en sag. Men hverken en mundtlig eller skriftlig garanti er nok.

Den danske model er før blevet underkendt, selv om en slags garanti er skrevet ind i direktivteksten.

Med 27 medlemslande er det somme tider uklarheder, der får EU-maskineriet til at løbe rundt, og Domstolen har dømt på baggrund af de uklarheder.

Hvis en europæisk mindsteløn bliver en realitet, skal det stå krystalklart, at Danmark er undtaget, og at den danske model er beskyttet. Der skal være en præ-ampel så lang, at den giver juristerne hovedpine. For selvfølgelig skal alle have en fuldtidsløn, de kan leve af, og selvfølgelig skal den kunne udbetales i hjemlandet. Den skal bare ikke ofre en velfungerende model på fællesskabets alter.

Susanne Christensen, Rønne, er EU-journalist og bor i Rønne efter en periode i Bruxelles.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.