Nødvendigt at fremtidssikre Rønne Havn

Nødvendigt at fremtidssikre Rønne Havn

Torsdag 2-3-17 - 09:54

DEBAT - Redaktionen har fra Business Center Bornholms formand Peter Vesløv modtaget følgende indlæg:

Om kort tid skal politikerne tage stilling til lokalplanforslaget om udvidelse af Rønne Havn.

Det er en af de vigtigste beslutninger vores kommunalpolitikerne overhovedet kommer til at tage, fordi den beslutning, der bliver taget, kommer til at vise vejen for det bornholmske samfunds fremtidsudsigter – både på kort - og på meget, meget lang sigt.

I bestyrelsen for Business Center Bornholm, er vi ikke i tvivl om, at politikerne naturligvis skal sige ”ja” til lokalplansforslaget.

Hele havneudvidelsen handler nemlig om at understøtte, fremtidssikre og videreudvikle den gode økonomiske vækst, vi mærker feje hen over øen i de her år.

Endelig er opsvinget kommet hertil og endelig ser og mærker vi masser af drive, gåpåmod og produktionssucceser i stort set samtlige øens erhvervssektorer, arbejdsløsheden er minimal, folk flytter hertil, huspriserne er stigende, økonomien vokser og Bornholm er rykket fra udkant til centrum i danskernes bevidsthed.

Det nyder vi godt af i hverdagen og det ser vi helst fortsætte i mange år frem, også i fremtiden, når vores børn skal til at tage ansvar.

For os at se, er den havneudvidelse, der ligger i forslag, nemlig det bornholmske samfunds egen forsikring mod at blive kørt bagud af vækstudviklingen igen.

Rønne Havn er øens vigtigste transportcentrum.

Ikke én erhvervsgren på Bornholm er upåvirket af driften og kapaciteten dér.

Alle virksomheder er afhængige af at få varer, stykgods, råmaterialer, færdige produkter til og fra øen til mindst mulige omkostninger, for alle statistikker viser, at det er transportomkostningernes størrelse, der er knald eller fald for en bornholmsk virksomhedsudvikling på sigt.

For landbruget, eksempelvis, vil en udvikling af Rønne Havn helt specifikt betyde en fremtidssikring af forsyningslinjerne mellem det globale og lokale marked.

Det bornholmske landbrug benytter havnen til import af råstoffer til landbruget og måske i endnu højere grad af eksport af den omfattende, og efterhånden højt berømmede bornholmske landbrugsproduktion indenfor både planteavl, oste- og svineproduktion – for slet ikke at tale om de stigende mængder specialprodukter, som vinder terræn landet over.

Landbruget er derfor dybt afhængig af konkurrencedygtige priser på fragt, og alt andet lige, vil fremtidens større skibe kunne give bedre priser end de mindre, som besejler havnen i dag.

Heller ikke øens borgere, som privatpersoner, eller turisterhvervet kan være upåvirket af en struktur- og kapacitets-udvikling på Rønne Havn.

Fra næste år, 2018, overtager Mols Linien sejladsen og har som erklæret mål at øge antallet af passagerer væsentligt allerede i 2019, hvorefter der forventes en mere jævn stigning frem mod 2050.

For at undgå kaos skal Rønne Havn A/S meget snart kunne stille store opmarcharealer til rådighed, ligesom det formentlig også vil øge kravene til oplægningsfaciliteterne.

En udvidelse af Rønne Havn og en fornuftig infrastruktur på havnens arealer er derfor væsentlig for hele øens udvikling og vækst.

Det er den også for havnens egne virksomheder, nuværende som kommende, samt deraf direkte og indirekte afledte forretninger i Rønne og ude på øen.

Vi er opmærksomme på, at der er naturmæssige og kulturhistoriske forhold i det planlagte havneområde, som nyder beskyttelse, men er trygge ved, at øens Teknik og Miljøforvaltning tager højde for dette til gavn for os alle.

Bestyrelsen for Business Center Bornholm beder derfor politikerne om at sige ja til en driftig fremtid for Bornholm og stemme ja til Lokalplan nr. 091 – og en havneudvidelse.

Med venlig hilsen
Peter Vesløv
formand, Business Center Bornholm



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Fredag 16-10-26 - 23:30 Nu er der over 11.000 folkepensionister på Bornholm
NYHEDER 16.10.26 23:30

Nu er der over 11.000 folkepensionister på Bornholm

NYHEDER 16.10.26 22:02

Blæsevejr ændrer lørdagens færgeafgange

Bornholmslinjen fremrykker afgange med Express 1 og indsætter Poul Anker på de sene afgange mellem Rønne og Ystad
NYHEDER 16.10.26 19:40

Antallet af SU-modtagere på Bornholm falder

På fire år er antallet af SU-modtagere faldet med mere end en fjerdedel
NYHEDER 16.10.26 17:34

Manglende besked om brændeovn kan udløse bøder

33-årig mand tiltalt for ikke at have indberettet oplysninger efter køb af ejendom i Allinge
NYHEDER 16.10.26 13:02

Ekspertpanel skal rådgive gratis om nyt færgeudbud

Et særligt ekspertpanel skal ulønnet bistå med det kommende udbud af færgebetjeningen
NOTER 16.10.26 12:20

65-årig mand kan få frakendt kørekortet

En manglende sikkerhedswire på en påhængsvogn har ført til tiltale
NAVNE 16.10.26 10:09
NYHEDER 16.10.26 10:03

Fire energiøer vil presse EU for flere penge

Bornholm og tre andre øer i Østersøen vil forsøge at skaffe flere penge til lokal erhvervsudvikling
SPORT 16.10.26 09:59

Bornholm.nu køber treårig travhest

Har købt hoppen Makin' Whoopee på Sjælland. Den skal fremover trænes af Frank Mikkelsen
SPORT 16.10.26 09:26

1.000 orienteringsløbere indtager Bornholm

Deltagere fra seks nationer mødes til tre dages orienteringsløb i Aakirkeby, Almindingen og på Hammeren
NYHEDER 16.10.26 09:15

Grænsekontrol i 11 havne

Bornholms Politi gennemførte torsdag kontrol i lystbådehavne rundt om øen
NYHEDER 16.10.26 09:13

14 bilister kørte for hurtigt

To bilister fik klip i kørekortet ved hastighedskontrol i Gudhjem
NOTER 16.10.26 09:11

Mobiltelefon på cykel kostede 1.000 kr.

53-årig mand fik en bøde for at bruge håndholdt mobiltelefon under cykling
NOTER 16.10.26 09:09

Tågelygter i klart vejr kostede 1.000 kr.

18-årig bilist fik en bøde for forkert brug af tågelygter
NYHEDER 16.10.26 08:31

Bornholm bruger langt mere end gennemsnittet på specialområder

Bornholms Regionskommune bruger 18.220 kr. pr. indbygger på borgere med særlige behov og specialundervisning
KULTUR 16.10.26 08:23

Omgivet af idioter på Rønne Theater

Teaterforeningen Bornholm præsenterer Folketeatrets musikalske komedie om besværlige kolleger og mennesker, der taler forbi hinanden
LIVSSTIL 16.10.26 08:14

Griffen Spahotel arrangerer særlige spaaftener

Arrangementerne omfatter blandt andet ansigtsbehandlinger
NYHEDER 15.10.26 22:34

S kræver flere job i energi-projekterne

Bornholm skal have større udbytte af energiprojekterne og bedre vilkår for at beskytte naturen og Østersøen
KULTUR 16.10.26 07:04

68 står i kø for at låne bornholmsk krimi

Pernille Boelskovs Sort ø er efterspurgt blandt lånerne på Bornholms Biblioteker