Bornholms Politi iværksætter sin egen lokalkampagne med fokus på at få fodgængerne til at bruge reflekser. De kørende politipatruljer vil medbringe reflekser til udlevering, hvis der mødes en mørklagt fodgænger.
I Borgerservice på Politigården vil små og store blive tilbudt reflekser, der udleveres sammen med et par ord om, hvorledes reflekserne placeres mest hensigtsmæssigt på tøjet.
Reflekser øger synligheden i mørke, regn og rusk, hvorved risikoen for at blive påkørt reduceres med 70 procent, oplyser Bornholms Politi i forbindelse med kampagnen.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.