Skandalen på Bornholms Centralsygehus

Skandalen på Bornholms Centralsygehus

Onsdag 16-1-19 - 12:58

DEBAT – Redaktionen har fra forhenværende regionsborgmester Thomas Thors (S) modtaget følgende indlæg:

Jeg skal i forlængelse af statsministerens redegørelse for den påtænkte sundhedsreform, hvor Bornholms Centralsygehus blev inddraget, for en god ordens skyld nævne, at jeg ved Bornholms Regionskommunes start - som regionsborgmester - i 2003 forlangte, at lægerne på Centralsygehuset skulle ophøre med brystkræftoperationer, og at alle øvrige kræftoperationer også skulle henvises til Rigshospitalet. Min overordnede holdning, var at bornholmske patienter ikke skulle forholdes en behandling som med fordel kunne tilbydes på Rigshospitalet.

Lars Løkke Rasmussen kom med en kraftig kritik af brystkræftsoperationerne på Bornholms Centralsygehus på Amtsrådsforeningens generalforsamling i 2003. Jeg rejste mig og meddelte ham, at den praksis var ophørt i januar 2003 - og jeg i øvrigt var enig med ham i kritikken.

Jeg havde i årene forinden klart gjort rede for min holdning - og blev fra flere sider beskyldt for at ville reducere Bornholms Centralsygehus til en udvidet skadestue.

Den ændrede praksis medførte stigende behandlingsudgifter - som måtte dækkes ved besparelser på andre velfærdsområder.

Jeg hilste derfor kommunalreformen velkommen. Den sikrede, at Bornholm blev en del af Region Hovedstaden, og at ansvaret for at sikre, at bornholmske patienter fik en ligeværdig behandling, blev lagt i hænderne på regionsrådsmedlemmerne i Region Hovedstaden.

Vi har i øjeblikket to repræsentanter fra Bornholm i regionsrådet. De har - ligesom deres forgængere - med styrke og indsigt sørget for, at bornholmske patienter har fået den samme gode behandling som regionens befolkning i øvrigt.

Det at der er et folkevalgt regionsråd har og vil have en stor betydning for et retfærdigt sundhedstilbud.

Det var Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform, som sikrede ligeværdigheden i hospitalsbehandlingen.

Den påtænkte nedlæggelse af regionsrådene er et stort tilbageskridt.

“Skandalen på Bornholms Centralsygehus” fik vi her på øen i første omgang selv løst ved at overføre midler fra andre kommunale opgaver til Centralsygehuset. I Regionskommunen, som var resultatet af en folkeafstemning i 2001, hvor det blev besluttet at lægge de 5 daværende kommuner og Bornholms amtskommune sammen til en kommunal enhed, var vi fuldt på det rene med, at Regionskommunen i lighed med Bornholms amtskommune var for lille til selv at bære sundhedsopgaven.

Lars Løkke Rasmussen kan ikke med rimelighed bruge “skandalen” som løftestang for en nedlæggelse af de folkevalgte regionsråd.

Skaden skete i den struktur, han selv gjorde op med!

Venlig hilsen
Thomas Thors
Tyttebærløkken 4
3700 Rønne



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 14-10-26 - 07:27 Bornholms nye elforsyning til 222 mio. kr. er godkendt
NYHEDER 14.10.26 07:27

Bornholms nye elforsyning til 222 mio. kr. er godkendt

NYHEDER 14.10.26 09:14

Bil udbrændte i Poulsker

Ingen personer kom til skade ved bilbranden på Skolevejen tirsdag eftermiddag
SPORT 14.10.26 07:13

Unge travkuske har kørt over 900.000 kr. hjem

Seks unge kuske står for to tredjedele af sejrene blandt de 10 mest sejrende amatørkuske
KULTUR 14.10.26 07:33

Film om modstandskampen fik afslag

Kunst- og Kulturhistorisk Råd fandt ikke projektet tilstrækkeligt lokalt relevant
KULTUR 14.10.26 07:07

34.375 kr. til kunstprojekt for ældre kvinder

85 kvinder over 60 år skal skabe et fælles kunstværk, der næste år udstilles på Bornholms Kunstmuseum
NYHEDER 14.10.26 07:03

Landsdækkende DJ-finale i Aakirkeby

Danish Disco Battle genopliver en landsdækkende DJ-konkurrence med finale på Bornholm
NYHEDER 14.10.26 05:29

Nye modeller for bibliotekerne er allerede på bordet

Kommunen vil finde forskellige løsninger i de fem områder, der mister deres bibliotek
LIVSSTIL 14.10.26 04:07

Vores hjem er blevet klogere end os

Robotstøvsugere, intelligente termostater og digitale dørlåse gør hverdagen lettere – ikke kun for teknikentusiaster
LIVSSTIL 14.10.26 02:42

Havsvømning tiltrækker også flere seniorer

Bornholms lange kyststrækninger giver muligheder for motion i åbent vand, men havet kræver både træning og omtanke
NYHEDER 13.10.26 20:35

CEPOS: Bornholm kan sænke kommuneskatten

Ny analyse peger på mulighed for skattelettelser ved at bruge af kommunens opsparing
NOTER 13.10.26 17:37

Finansudvalget spørger til besparelser på Energiø Bornholm

Finansministeren skal beregne, hvor mange penge der kan frigøres
KULTUR 13.10.26 16:09

Ni koncerter med kammermusik i bornholmske kirker

Bornholms Musikforening planlægger et omfattende koncertprogram i 2027 med gratis adgang for børn og unge
SPORT 13.10.26 15:45

NB Bornholm møder topholdet på udebane

Muligt at komme på omgangshøjde med Skovshoved i toppen af Danmarksserien
NYHEDER 13.10.26 15:38

Tre dømt for grov vold mod kvinde på Balka

To mænd og en kvinde er idømt fængselsstraffe på mellem tre og fem måneder efter en voldssag fra september sidste år
NYHEDER 13.10.26 14:38

Ny næstformand i Bornholms Brandforsikring

Anne Mette Toftegaard er indtrådt i selskabets bestyrelse
NYHEDER 13.10.26 13:54

S kræver politisk styring af besparelser

Anne Thomas (S) vil sikre, at mange får indflydelse på at finde strukturelle ændringer for 40 mio. kr.
SPORT 13.10.26 13:11

Annika har allerede vundet Bornholm.nu's Rytterserie

Annika Schou-Lund er sikker på den samlede sejr inden lørdagens finale på Bornholms Brand Park
NYHEDER 13.10.26 11:37

Søkabel kan overtage BEOF's reserveforsyning

Energinet undersøger alternativ, efter at BEOF's nye aftale er blevet markant dyrere end tidligere
NYHEDER 13.10.26 10:22

Svinefarm i Klemensker får lov til stor udvidelse

De første to etaper skal primært forbedre dyrevelfærden og opfylde øgede arealkrav
NYHEDER 13.10.26 10:20

Mette Skøt bliver direktør for Rønne Gamle Elværk

Det tidligere elværk skal omdannes til et internationalt innovationscenter