KLUMME - Journalist Susanne Christensen skriver om Bornholm i EU-land.

Torsdag drog Mette Frederiksen (S) til Bruxelles for at holde kaffemøde med formanden for det Europæiske Råd Charles Michel om EU’s kommende langtidsbudget. Det er et ret snævert mandat, de to skal tale om. Massiv kritik fra oppositionen, har regeringen presset til ikke længere at lægge ”stor”, men ”afgørende” vægt på, at budgettet skal holdes på en procent af BNI, samtidig med at den danske rabat skal bevares. Ellers nedlægger Danmark veto.

Det er de klassiske fronter, der står til at kollidere på topmødet om EU-budgettet den 20. februar. Den ene består af Samhørighedens Venner, der modtager mange EU-midler fra strukturfondene, herunder Polen, Spanien, Grækenland og Ungarn. Den anden er Spareklubben, som tæller Danmark, Holland, Sverige og Østrig, altså de, som ikke gør.


Når det danske mandat kun fokuserer på pris, kan det tænkes, at vi er alt for dårlige til at få det optimale ud af de penge, vi poster i EU’s fælleskasse. Bornholm har særligt glæde af South Baltic-pengene, der finansierer projekter til havvindmøller, skibsfart, fiskeri, turisme og miljøbeskyttelse i Østersøen. Men det er intet i forhold til, hvor meget glæde Polen har.

Polakkerne er nemlig modsat os rigtig gode til at starte mange projekter, med mange partnere, mange steder i Europa, med fokus på mange aspekter af den politiske dagsorden. De får mange penge og meget lidt besvær, fordi de i højere grad end os prioriterer polske mærkesager. Selvfølgelig er samhørighedspolitikken en fordelingspolitik fra de rige til de fattige, men frem for at diskutere størrelse, kunne vi lade os inspirere af polakkerne og diskutere, hvordan vi kan bruge budgettet til at prioritere bornholmske mærkesager.


Susanne Christensen, Rønne, er EU-journalist og bor i Rønne efter en periode i Bruxelles.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.