En 5 x 7 meter stor keramisk væg skal være blikfang i Bornholms Museums nye afdeling i Nexø
NEXØ – Kunstnerfællesskabet Ødeland søger 590.000 kr. til udviklingen af et stort keramisk værk til Bornholms Museums nye afdeling i Nexø.
Hovedelementet bliver en 5 x 7 meter stor keramisk signaturvæg, som skal møde publikum ved ankomsten til museet. Værket tager udgangspunkt i Bornholms geologi, keramiske traditioner og industrielle historie.
Der skal blandt andet anvendes lokale råstoffer og genbrugsmaterialer som sanitetsporcelæn, medicinalglas og restprodukter fra stenbrudsindustrien.
Udviklingsfasen har et samlet budget på 797.000 kr. Ødeland søger Kunst- og Kulturhistorisk Råd om 590.000 kr. og har desuden søgt Statens Kunstfond og andre fonde. Der er endnu ikke givet tilsagn om støtte.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.