The Beatles genopstod aldrig, men skuespilleren og entertaineren Søren Pilmark og hans band holder myten og musikken kørende.
Fredag den 16. august kl. 21:00 optræder Sir Francis Mc Riddlegouph på ny med deres store Beatles-repertoire. Det foregår på Svaneke Bodegas udendørs gårdsplads og er efterhånden en tradition med et hengivent stampublikum.
Orkestret med det finurlige navn består af Niels Ratzer, trommer, Troels Skovgaard, guitar, Ole Skipper, bas og keyboard, Frede Ewert, guitar, og Søren Pilmark, guitar og keyboard.
Billetterne sælges kun i bodegaen, og forsalget er i fuld gang, fortæller Jette Laursen fra Svaneke Bodega.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.