HISTORIE - I de seneste tekster om Bornholm og øens indlemmelse i det danske rige har jeg nævnt, at informationer fra sagaer i nyere tid er blevet inddraget i historikeres artikler – noget, der for blot nogle årtier siden ville have været helt utænkeligt.

I sidste uge nævnte jeg tidligere seniorforsker ved Rigsarkivet, Michael H. Geltings, omtale af Knytlinge Saga, hvor Blod-Egil beskrives som kongens jarl på Bornholm.

Men den historie var ikke den eneste ældgamle kilde, Gelting henviste til ved symposiet Locus Celebris i Dalby i foråret 2010. Her blev både Bornholm og biskop Egino omtalt – som det også er tilfældet i bogen af samme navn fra 2012.


Bispesædet i Lund
Efter Eginus død i 1072 indsatte kong Svend Estridsen Rikvald som biskop i Lund, og han blev senere efterfulgt af Asser. Rikvald var biskop, da Knud den Hellige i 1085 skænkede store gaver til domkirken i Lund, herunder ejendomme og indtægter fra flere byer i Skåne. Gavebrevet fra Knud den Hellige, dateret 21. maj 1085, er en af de ældste bevarede danske skriftlige kilder og vidner om et samarbejde mellem kongemagten og bispesædet i Lund.


Som tidligere nævnt fortæller kilderne stort set intet om, hvad der foregik på Bornholm, når det gælder kirkebyggeri. Vi ved derfor ikke, hvem der byggede kirkerne, eller hvornår det præcist skete.

Noget tilsvarende gælder rundkirken i Tønsberg – den eneste af sin slags i Norge – som også har været den største rundkirke i Skandinavien. Ifølge Wikipedia blev den opført i slutningen af 1100-tallet og skulle være en kopi af Den Hellige Gravs Kirke i Jerusalem.

Om det passer, er dog diskutabelt – men det vil du kunne læse mere om senere her på siden, hvor vi også kommer til at omtale de bornholmske rundkirker og i det hele taget samtidige rundkirker på Bornholm og i Skåne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.