RØNNE - Jacob Hansens Litteratursaloner har fra Musik- og Teaterrådet fået en underskudsgaranti på 6.000 kr.
Pengene skal bruges til et litteraturarrangement med forfatter Merete Pryds Helle på Rønne Bibliotek i december. Arrangementet afholdes som del af en fejring af 150-året for forfatteren Jakob Hansens fødsel.
52-årige Merete Pryds Helle vil præsentere og læse op af sin roman Folkets Skønhed. Arrangementet vil desuden omfatte et interview med forfatteren, hvor der vil blive trukket linjer tilbage til Jakob Hansens forfatterskab.
Det samlede budget består af 14.385 kr. og består primært af honorar og transport. Der budgetteres indtægter på i alt 8.000 kr. bestående af et tilskud fra Statens Kunstfond og 3.000 kr. i entreindtægter-
Foreningen Jacob Hansens Litteratursaloner har tidligere været arrangør af Jacob Hansens Litteraturfestival under samme navn.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.