Bornholms Træbådelaug har bedt Kulturhistorisk råd om tilskud på 36.500 kr. til sejlsyning til dæksbåden Ota, der blev søsat i pinsen.
Båden er en kopi af Bornholms første dæksbåd fra 1866. Denne vinter ønsker en gruppe på 8-10 af laugets medlemmer at sy sejlene til dæksbåden.
Det er laugets forventning at benytte dæksbåden til arrangementer på Bornholm og i forbindelse med besøg hos venner og medlemmer i Østersøen i forsommeren 2013.
Foreningen har modtaget et tilbud fra Michael Andersen fra Sejlloftet i Struer på materialer til storsejl, topsejl, fok og klyver, rejse og syundervisning til laugets medlemmer på i alt 61.500 kr.
Brdr. E., S. & A. Larsens Legat har bevilget 25.000 kr. til projektet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.