RØNNE – Rønne Bio er med fra første dag, når den nye danske familiefilm ”Den store diamantjagt” får Danmarkspremiere på torsdag, 8. oktober.
Filmen følger de tre søskende Katja, Kenny og Kurt, der står foran en sommerferie uden de store oplevelser, fordi pengene er små derhjemme.
Situationen ændrer sig, da deres mormor, Miss Money, kommer ud af fængslet. Hun har brug for børnenes hjælp til at finde verdens største diamantring, som er gemt i Rutsjebanen på Bakken.
Jagten udvikler sig til en hæsblæsende mission med en diamanthandlers håndlangere lige i hælene.
Charlotte Sachs Bostrup har instrueret filmen, og blandt de medvirkende er Mille Dinesen, Augusta Rønsborg-Andersen, Amalie Lindegård og Vilbert Hein Friberg.
”Den store diamantjagt” varer 1 time og 22 minutter og frarådes børn under syv år.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.