RØNNE – Rønne Bio har torsdag Danmarkspremiere på det danske komediedrama ”Swinger”.
Filmen handler om Adam, der befinder sig midt i livet. Han har en dejlig kone, en snart voksen søn og et fast arbejde. Men alligevel er det ikke rigtig nok, og hans ungdoms optimisme og appetit på livet er efterhånden et fjernt minde.
Naboens græs er bare grønnere, lykken altid et andet sted. Selv den årlige sommer-swinger-weekend, som konen og han tager på for at give det hele lidt krydderi, er blevet rutine.
Men så sker det, som bare ikke må ske i en swingerklub: Adam forelsker sig. Pladask falder han for den unge, smukke Patricia, og således er banen kridtet op...
På rollelisten ses blandt andre Martin Buch, Mille Dinesen, Rasmus Botoft, Lisbeth Wulff, Natalie Madueño og Birthe Neumann.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.