Finn Olafsson, Tom Frederiksen og Marc David samlede 70 tilhørere til en aften med musik og fortællinger i Cirkusbygningen
SANDVIG – Musik og sang af Tony Vejslev og Frank Jæger var omdrejningspunktet, da Finn Olafsson, Tom Frederiksen og Marc David tirsdag aften gæstede Cirkusbygningen i Sandvig.
I et par timer tog trioen de 70 tilhørere med gennem både kendte og mindre kendte sange. På programmet var også nyere og nyskrevne numre af trioens egne medlemmer.
Koncerten havde karakter af et musikalsk foredrag, hvor sangene blev sat ind i en større sammenhæng og præsenteret for publikum undervejs.
Foto: Jan Eskildsen
Aftenen trak 70 tilhørere til musikstedet i Sandvig, og både arrangørerne og de tre musikere var godt tilfredse med koncerten.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.