Dinosaurægget, der blev købt af en bornholmer for 120.000 kr. på Bruun Rasmussen-auktion, udstilles på NaturBornholm.
Det 65 millioner år gamle kinesiske dinosaur-æg, der blev købt i midten af december, skal dog først gennem en undersøgelse.
- Vi får Niels Bonde fra Geologisk Institut til at undersøge det på mandag. Hvis han siger god for ægtheden, så udstiller vi det, siger direktør Svend-Erik Jensen til Bornholm.nu.
Nærmest en Rembrandt- Det svarer jo nærmest til, at kunstmuseet i Rø blev tilbudt et værk af Rembrandt, så vile man nok også lige tjekke ægtheden, siger Svend-Erik Jensen.
Advokat mellemmandKøberens identitet er en hemmelig, men der er skabt kontakt via advokat Chr. Dohn, der har været køberens mellemmand i forhold til NaturBornholm.
- Vi blev kontaktet, og er selvfølgelig helt vilde for at udstille det. Men indtil det er undersøgt, så ligger det i en bankboks hos BG Bank, siger Svend-Erik Jensen.
Forsikring- Der er også noget med vores forsikring som skal på plads, hvis vi skal udstille det, siger Svend-Erik Jensen.
Dinosauraægget blev købt for 80.000 kr. plus moms og salær - eller i alt 120.000 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.