RØNNE – Rønne Bio viser fra i eftermiddag dokumentarfilmen ”Marcus og Martinus: Sammen om drømmen” om det norske boyband af samme navn, der vandt Melodi Grand Prix Junior i 2012.
Filmen følger tvillingebrødrene Marcus og Martinus Gunnarsen fra starten af 2015, hvor karrieren for alvor tog fart med udgivelsen af albummet 'Hei', og frem til koncerterne i Oslo Spektrum i efteråret 2016.
Tvillingebrødrene Marcus og Martinus er 14 år og begyndte allerede som 4-årige at synge i kor. Karrieren tog fart efter et familieshow under en ferie i Thailand, og i 2012 vandt de alles hjerter, da de sejrede med sangen ”To dråber vann” ved MGP junior i Norge.
Siden fulgte deres største hit, ”Elektrisk”, der er vist over 30 millioner gange på YouTube, og drengene har over 500.000 følgere på Instagram.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.