Rigsarkivet har digitaliseret historiske kaperbreve – samtidige logbøger fortæller om dramatiske begivenheder ud for øen
BORNHOLM – Historien om danske kapere, der under Englandskrigen kaprede engelske skibe ved Bornholm, er nu blevet lettere tilgængelig. Rigsarkivet har digitaliseret en række originale kaperbreve, mens bevarede engelske logbøger fortæller om kapringerne set fra de engelske søfolks side.
Den 6. november 1807 kom fire robåde med omkring 60 mand ud fra Bornholm og overtog det engelske skib The Oak. En time senere blev besætningen ført i land.
Den 21. november blev Susanna kapret nær Bornholm. Seks mænd bevæbnet med pistoler og korte sabler gik om bord og overtog skibet »for kongen af Danmark«.
Under Englandskrigen kunne private danske kapere med statslige kaperbreve lovligt opbringe fjendtlige skibe. Hvis kapringen blev godkendt, kunne skib og last sælges, og fortjenesten fordeles.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.