SVANEKE - Lørdag eftermiddag er der familiekoncert i Svanekegaardens Teatersal, hvor der vises “Emilio og Pumaen”.
Det er en koncert med bandet Viva, hvor publikum møder BongoBjørnen, den farlige Puma, sjove SalsaSlanger, frække Aber fra Maracas, Ænder der rap’er, syngende Cikader og Dansemus!
Publikum skal også høre om bondedrengen Emilio og de sjove og farlige dyr han møder på sin vej gennem Junglen.
Gennem sangene og rytmerne bliver publikum indført i den livsglade og følelsesladede latinamerikanske og afrikanske musik. Musikken består af salsa, son, plena og afro, og det er ikke til at sidde stille, når rytmerne ruller!
De medvirkende er Jeanette Arp, Jesper Nørløv, Martin Krogh og Niclas Knudsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.