Rønne Bio har mandag forpremiere på den amerikanske dramakomedie ”Kvartetten”, som handler om den tredje alder.
Divaen Jean Horton ankommer til plejehjemmet Beecham House - og det forstyrrer i den grad tre pensionerede operasangerinders forberedelser til deres årlige koncert.
Forud er gået et rygte om, at det skulle være en af de helt store stjerner!
Reginald "Reggie" Paget (Tom Courtenay), Wilfred Bond (Billy Connolly) og Cecily Robson (Pauline Collins) elsker den slags sladder, men så opdager de, at den nye beboer er det tidligere medlem af deres engang verdensberømte kvartet, Jean Horton (Maggie Smith).
Hendes karriere som stjernesolist og tilhørende stjerneego splittede deres årelange venskab og betød samtidig, at hun blev skilt fra Reggie.
Kan de alle lade fortid være fortid, og kan tiden læge alle sår? Og kan den berømte kvartet finde sammen til den store gallakoncert?
”Kvartetten”, der er skrevet af Ronald Harwood, startede med at blive opført i flere teatre i England med stor succes.
Som film har den danmarkspremiere på torsdag, den 28. februar.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.