Takket være donationer fra Ny Carlsbergfondet og Augustinusfondet kan Oluf Høst Museet i Gudhjem købe Oluf Høsts maleri ”Orion” fra 1954.
Det oplyser museumsdirektør Jens Henrik Sandberg.
”Orion” viser udsigten fra kunstnerens hjem Norresân, der er det nuværende museum, udover haven over bakkerne ved Bokul i Gudhjem. Motivet er centralt i kunstnerens produktion og på linje med Bognemark og Silderøgerierne. Motivet optager Oluf Høsts sene produktion, hvor motivet udvikler sig mod stadig større abstraktion.
”I billedet er der tale om et gennemarbejdet komposition, hvor kunstneren formår at holde sammen på det store lærred (119 x 133 cm), samtidig med han med stjernebilledet på vinterhimmelen skaber den lyriske stemning, han havde som sit mål.
Billedet havde en prominent plads i kunstnerens hjem og har været i familiens eje siden Oluf Høst død i 1966. Billedet vil for museet, med den rette placering, også kunne være med til at vise, hvordan Oluf Høst anvendte hjemmet og dermed museet som udgangspunkt for sine billeder, oplyser museumsdirektør Jens Henrik Sandberg.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.