Rønne Bio har torsdag danmarkspremiere på den amerikanske komedie ”The Internship”.
Filmen handler om sælgerne Billy og Nick, hvis karrierer ikke har overlevet den digitale verden. De er nødsaget til at finde nyt arbejde. For at bevise, at de sagtens kan finde ud af computere og IT og søger derfor job hos mediegiganten Google.
På mirakuløs vis bliver de begge tilbudt praktikpladser, og de teknologisk tilbagestående fyre præsenteres pludselig for en del udfordringer, der bl.a. tæller unge, innovative og ekstremt dygtige universitetsstuderende.
Nu skal parret bevise over for andre - og dem selv - at de sagtens kan konkurrere med ungdommen, og at de bestemt ikke er oldtidsfund.
I hovedrollerne ses Vince Vaughn og Owen Wilson. I andre roller er blandt andre Rose Byrne, Will Ferrell og John Goodman.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.